omaya@live.dk   |   +45 26 24 44 92

DET ER UMAGEN VÆRD

Det er altid umagen værddet-er-umagen-vaerd-energibriksen

Denne side er lavet med kærlig inspiration fra Lotte Rames.

 

AT:

 

    • bevare den humoristiske sans

 

    • tilgive sig selv fortidens såkaldte fejltagelser og i stedet bruge dem som erfaringer. Hvorfor straffe sig selv med skyldfølelse. Vi gjorde det så godt, vi kunne på det givne tidspunkt.

 

    • tilgive andre, hvad de i uforstand eller tankeløshed har tilført os af  bekymring eller sorg.

 

    • udtrykke, hvad vi føler og tænker i en given situation, så godt vi formår – positivt såvel som negativt.

 

    • værdsætte og påskønne os selv for de udfordringer, vi har klaret.

 

    • finde ud af, hvad og hvem vi identificerer os med. Omstændighederne i tilværelsen får os naturligt nok til at påtage os forskellige roller – dybest set antageligt for at overleve. Selvom vi ikke altid ved, hvad vi får i stedet, slipper vi så villigt den gamle adfærd, når den ikke længere er relevant?

 

    • arbejde henimod at være vor egen autoritet. Er vore forældres beskyttende normer blevet en begrænsning for, at vi kan finde og leve vore egne normer?

 

    • lære at sætte grænser og respektere andres.

 

    • lytte – først og fremmest til os selv. Er vi i nogenlunde balance fysisk, følelsesmæssigt og tankemæssigt. Ligegyldigt hvor et symptom melder sig, er det et signal om, at en eller anden form for ændring er påkrævet.

 

    • betragte livets tilskikkelser fra en ny synsvinkel. Alting har to sider, som vi betragter som henholdsvis positiv og negativ – og vi er ofte tilbøjelige til kun at se på den ene. Hvad med at se på den anden?

 

    • bibeholde lysten til at udforske.

 

    • tro på, at der er et formål med, hvad vi oplever og have tillid til, at der er en dybere mening bag.

 

 

Ovenstående og langt mere er det altid umagen værd at være opmærksom på.

Blandt nutidens væld af terapiformer er kinesiologien en af de mere nænsomme og dog effektive.

 

Denne form er en direkte kommunikation med den krop – inklusive følelser og tanker – som oplever et givet symptom (og ikke med terapeutens personlige opfattelse eller indstilling ).

 

De ændringer, der sker ved kinesiologiens hjælp, kan kun finde sted gennem samarbejde mellem de involverede parter, hvorved risikoen for manipulation udelukkes.

 

Vi kan og må ikke gøre arbejdet for andre, men vi kan lade kroppen selv vejlede os gennem muskeltests, der vil give de aktuelle, relevante oplysninger.